07. aug. 2024 - 8:15

Brand i industribygning lammer trafikken




Tidligt onsdag morgen var brandvæsenet talstærkt til stede ved en industribygning på Maglegårdsvej i Roskilde.

Flere brandbiler og mandskab var tilkaldt for at håndtere en hændelse på virksomheden Danægs område.

Meldingen lød på gult røg fra kælder. Men ved ankomst kunne det bekræftes at en brand var opstået på adressen.

Midt – og Vestsjællands politi oplyser på X:

‘Vi er til stede på Maglegårdsvej i Roskilde, hvor der er røgudvikling fra en industribygning. Vejen er spærret og derfor opfordrer vi folk til at søge ad alternative veje. /Vagtchefen’.