Flere brandbiler er netop hastet ud til en havn. Det skyldes et modtaget alarmopkald fra stedet
Brandvæsenet er tirsdag ved 14-tiden til stede på Aabenraa Havn ved Kystvej i den sønderjyske by i forbindelse med meldinger om brand.
Ifølge redaktionens udsendte er der udbrudt brand i en båd på havnen.
Billeder fra stedet viser, at brandfolk arbejder omkring en båd, der står på land, men flammerne er umiddelbart kort efter beredskabets ankomst til stedet meldt slukket.
Samtidig er ingen personer meldt tilskadekomne.