Torsdag eftermiddag er brandvæsnet rykket ud til en sikret afdeling i et fængsel, hvor der er udbrudt brand i en celle.
Både politiet og brandvæsnet arbejder på den sikrede afdeling, hvor brandvæsnet er i gang med at få branden under kontrol og politiet evakuerer fangerne på afdelingen.
Det skriver TV 2 Øst.
Branden er brudt ud på Storstrøm Fængsel nær Nørre Alslev på Falster.
“Det er sket inde i en celle. Afdelingen er evakueret, oplyser Bo Andersen, indsatsleder ved Lolland-Falster Brandvæsen.
(Artiklen fortsætter under billedet)
Anmeldelsen om branden i cellen kom ind klokken 14.13 og efter længere tids arbejde på stedet er der nu slukket på stedet.
Det er endnu uvist, hvordan branden er opstået i cellen, da politiet fortsat er i gang med undersøgelser.
Storstrøms Fængsel har ikke nogen kommentarer om hændelsen.