Børn kan i en vis alder rage sygdomme til sig og mere eller mindre hele tiden løbe rundt med et snottet 11-tal under næsen.
Flere studier peger på, at den konstante småsygdom hos børn har betydning for, at børn ikke bliver særlig hård ramt, hvis de får corona, som flere eksperter ellers forventede, da verden blev ramt af virussen i 2020.
Det skriver TV 2 blandt andet på baggrund af et nyt studie offentliggjort i Journal of Experimentel Medicine.
Det er de såkaldte epitelceller, der i studiet viser sig at være mere aktive i næsen hos børn – hvorfor de ikke bliver ramt lige så hårdt som andre aldersgrupper.
Professor i eksperimentel virologi ved Københavns Universitet, Allan Randrup Thomsen, kalder det den “første forsvarslinje” til TV 2.
– Det passer godt med det billede, vi har af børn, og at de i en vis alder nærmest er snottede hele tiden. Det betyder så til gengæld også, at næste infektion ikke rigtig kan få fat i slimhinderne og blive alvorlig, fordi børnene har det her aggressive og allerede aktiverede forsvar, siger han til mediet.
Allerede i begyndelsen af 2020 viste rapporter fra Kina, at børn med corona havde et mildere sygdomsforløb end voksne, og at tilfælde uden symptomer ikke var sjældne hos børn.
Det skrev det danske Ugeskrift for Læger i marts 2020. Ugeskriftet tilføjede, at det fortsat var uafklaret, hvorfor netop børn blev så relativt mildt syge i forhold til voksne.
I patienthåndbogen på Sundhed.dk fremgår det også, at langt de fleste børn har et mildt forløb med få eller ingen symptomer.
På siden, der senest er opdateret i juni sidste år, fremgår det, at 20 procent af dem, der har været smittet siden marts 2020, har været børn og unge under 16 år.
En procent af dem har været indlagt på hospital, og meget få har været alvorligt syge.
Allan Randrup Thomsen siger til TV 2, at de nye studier peger på, at det til “en vis grænse” er positivt, at børn mere eller mindre er småsyge hele tiden, da det opretholder forsvaret, som holder de alvorlige infektioner for døren.