15. jun. 2024 - 16:35

Bilist pløjer gennem græsstykke og ud i krat




En bilist har mistet herredømmet over sit køretøj og pløjet ud i et krat fyldt med buske og træer

Fyns Politi er lørdag blevet kaldt ud til meldinger om et færdselsuheld på Assensvej ved den vestfynske by Nr. Aaby.

Her er en bilist kommet kørende på landevejen og har i den forbindelse mistet herredømmet over sit køretøj, fortsat ud i noget højt græs og slutteligt pløjet ind i et krat med buske og træer, hvor bilen er standset.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Her holder bilen i krattet

Der er ikke umiddelbart meldinger om, at nogen personer skal være kommet alvorligt til skade.

Fyns Politi har sat politiets afspærringsbånd på det forulykkede køretøj, og man er nu ved at finde ud af, hvordan bilen skal fjernes fra uheldsstedet.