Politiet og brandvæsenet er netop rykket ud til en voldsom gårdbrand, hvor store dele af ejendommen er brændt ned
‘Vi vil bede alle om at respektere politiets anvisninger og give plads til redningsarbejdet, som pågår på stedet.’
Sådan lyder beskeden mandag eftermiddag fra Nordsjællands Politi, der sammen med brandvæsenet er rykket ud til Nellerødvej 24 i Helsinge.
(Artiklen fortsætter under billedet)
På Nellerød vej er der kraftig brand i en landejendom, som røgdykkere er indsat for at slukke. Nordsjællands Politi oplyser, at beredskabet forventer at være på adressen resten af dagen.
‘Der er ingen meldinger om tilskadekomne. Det forventes, at to af gårdens længer brænder ned,’ lyder det fra politikredsen.
De indledende meldinger fra Nordsjællands Politi lyder på, at branden er opstået i forbindelse med reparation af en bil.
Billeder fra stedet omkring klokken 14.00 viser, at brandvæsenet har fået slukket flammerne. Et større arbejde med efterslukning står nu foran brandfolkene.