03. apr. 2024 - 15:57

Betjent skyder efter 26-årig mand i kassevogn




En 26-årig engelsktalende mand gassede op og kørte direkte hen imod to politibetjente, inden ordensmagten tirsdag eftermiddag afgav flere skud mod en kassevogn, som manden førte, i Sakskøbing på Lolland.

Det skriver Ekstra Bladet onsdag på baggrund af oplysninger fra et retsmøde ved Retten i Nykøbing Falster tirsdag aften.

Den 26-årige er ifølge mediet sigtet for at have udsat de to betjente for fare og er blevet varetægtsfængslet i tre uger på en begrundet mistanke.

(Artiklen fortsætter efter billedet)

Ifølge sigtelsen troppede de to betjente op i Skolegade i Sakskøbing, efter at en person havde fattet mistanke mod en kassevogn, som over længere tid havde stået parkeret foran en byggeplads.

Da betjentene ankom til stedet, vækkede de den 26-årige mand, som lå og sov i kassevognen.

Men i forbindelse med et tjek af et stelnummer i motorrummet gassede manden op og slog ud med armene, skriver Ekstra Bladet.

En af betjentene måtte springe til siden, mens begge betjente trak deres tjenestevåben. Kun én af dem affyrede skud mod bilen, lyder det.

Kassevognen kørte videre ind ad en sidevej til Skolegade. Kort efter blev manden anholdt.

Presse-fotos.dk dækkede sagen tidligt i går, læs historien her.