26. mar. 2024 - 11:54

Beruset kvinde kører galt med børn i bilen




Mandag aften stødte to biler sammen, hvor den ene fører var spirituspåvirket og havde to børn med sig i bilen.

Det fremgår af Sydsjællands og Lolland-Falsters Politis døgnrapport.

Hændelsen skete på Landevejen i Holme-Olstrup.

En 51-årig mand, som havde påhængsvogn på sin bil, skulle lave et højresving ad Postrækken.

Dette overså en 40-årig kvindelig billist, som kom bagfra. Her ramte hun påhængsvognen, så den drejede rundt.

Kvinden havde desuden siddet med sin telefon, og da der blev lavet en alkometertest, viste den, at promillen var højere end det tilladte.

Der var to børn med hende i bilen, men ingen kom til skade i forbindelse med uheldet.

Kvinden blev efterfølgende anholdt og sigtet for spirituskørsel. De sociale myndigheder er samtidig blevet underrettet sagen.