28. feb. 2024 - 13:53

Baby erklæret hjernedød: Dræbt i alvorlig ulykke




En otte måneder gammel baby er blevet dræbt i en trafikulykke, hvor et andet barn også er alvorligt kvæstet

En 19-årig mand kørte ifølge politiet hensynsløst frontalt ind i en mor og hendes to små børn, da han kom kørende ad Lemmingvej i Aarhus-bydelen Hasselager.

Ulykken skete den 15. februar og sendte i første omgang to børn alvorligt kvæstet på hospitalet i en ambulance.

I de efterfølgende dage var babyen på otte måneder indlagt i kritisk tilstand med svære hovedtraumer, men meldes altså nu afgået ved døden.

Babyens mor sad ved rettet, mens babyen sammen med sin søskende sad fastspændt i en autostol på bagsædet.

Det oplyser Østjyllands Politi til Aarhus Stiftstidende.

‘Østjyllands Politi kan bekræfte, at en 19-årig mand fortsat er sigtet i forbindelse med et færdselsuheld på Møllebakken i Hasselager torsdag den 15. februar 2024, hvor to biler kørte frontalt sammen. I forlængelse af ulykken blev et barn under et år indlagt på hospitalet i kritisk tilstand, men er nu afgået ved døden,’ skriver politikredsen i et svar til mediet.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Den 19årige mand er blevet løsladt efter et grundlovsforhør

Ifølge politiet ‘fløj’ den 19-årige mand ud i krydset og kørte frontalt ind i familien.

Den 19-årige mand var under et grundlovsforhør dagen efter sammenstødet sigtet for hensynsløs kørsel og uagtsom legemsbeskadigelse samt for at have forvoldt fare for andres førlighed.

Han kørte ifølge sigtelsen både for hurtigt og over fuldt optrukne linjer.

Den 19-årige tvang ifølge politiet først en modkørende ud i en desperat undvigelsesmanøvre, der sendte bilisten i rabatten, hvor efter den 19-årige selv drønede ud i krydset og ramte en anden bilist for til sidst at hamre frontalt ind i den personbil, hvor moren og hendes to børn sad.

Det ene barn fik svære kvæstelser i form af et lårbensbrud, mens det andet altså nu er afgået ved døden.

Manden blev efter grundlovsforhøret løsladt trods anklagemyndighedens påstand om varetægtsfængsling.