Natten til mandag opstod der brand i en lejlighed på Damagervej i Viby.
Brandvæsnet fik anmeldelsen kl.02:01 og rykkede straks ud til lejlighedskomplekset.
Her var det stuelejligheden i en bygningen med syv lejligheder, der var brudt brand i.
Alle personer i bygningen blev efterfølgende evakueret til bygningen ved siden af, mens brandvæsnet fik styr på branden.
Politiet rykkede massivt ud til adressen, hvor mindst otte betjente var til stede. Her undersøgte de forholdene, og hvordan branden skulle være opstået.
Presse-fotos.dks udsendte fortæller, at en ung kvinde og mand efterfølgende blev tjekket i en ambulance.
Efter et stykke tid, hvor de begge var blev undersøgt, blev de begge kørt videre med ambulancen. Den forlod stedet med blå blink.
Der er ingen meldinger om tilstanden på de to personer.