En ung kvinde kom ud for en mareridtstur i en taxa, da hun skulle hjem efter en festlig aften i byen. Nu er taxachaufføren blandt andet idømt en advarsel om udvisning
En taxachauffør, der også er far til fire, er ved Retten i Odense netop blevet kendt skyldig i forsøg på voldtægt ved andet seksuelt forhold en samleje.
Det skyldes, at chaufføren på en tur fra Odense tidligt om morgenen i sin taxa forsøgte at voldtage en ung kvindelig kunde fra Kerteminde.
Det oplyser anklagemyndigheden ved Fyns Politi.
Dommeren valgte at straffe taxachaufføren med et års fængsel samt en advarsel om udvisning.
Derudover har retten også frakendt gerningsmanden at køre taxa og bus i tre år.