Politiet planlægger lige nu en større aktion mod penge skyldnere i Tønder kommune.
Syd- og Sønderjyllands Politi forbereder lige nu større politiaktion i Tønder, for at få skyldnere til møde op i fogedretten eller betale deres gæld, eller bliver de anholdt.
”Hvis man skylder penge og er indkaldt til at møde i fogedretten, og så ikke er dukket op til retsmødet, vil man blive eftersøgt. Det betyder, at man risikerer at blive anholdt og fremstillet i fogedretten, ” siger politikommissær John Christiansen
14 borgere er i den seneste tid blevet opsøgt at Syd- og Sønderjyllands politi i Tønder Kommune, og ud af de 14 har 12 lavet betalingsaftale.
Syd- og Sønderjyllands politi skriver i en pressemeddelse:
Den planlagte fogedaktion gennemføres inden længe og politikommissær John Christiansen sender derfor en kraftig advarsel til de skyldnere, som ikke har fået tjek på deres mellemværende med fogedretten:
”Vi opsøger borgerne, der hvor vi regner med at kunne finde dem, så det kan både være derhjemme eller på arbejdspladsen. Mit råd er, at man får betalt det skyldige beløb eller får lavet en aftale med fogedretten om, hvordan gælden kan betales. Så slipper man for at blive hentet af betjente derhjemme eller på arbejde. Politiet vil også gerne bruge tiden på andet end at anholde skyldnere,” siger John Christiansen.
Fogedretten i Tønder
Nørregade 16
6270 Tønder
Åbningstid: hver tirsdag fra klokken 9.00-11.00. Fogedretten kan også kontaktes på telefon 99 68 38 50.