23. jan. 2023 - 17:51

68-ÅRIG FUNDET DØD: NU ER ALLE LØSLADT




En 68-årig mand blev søndag aften fundet død på en adresse i Stevnstrup ved Langå i Østjylland. Først mistænkte politiet, at manden var blevet dræbt, men nu er der kommet nye oplysninger i sagen.

Alle anholdte personer er mandag eftermiddag blevet løsladt, efter Østjyllands Politi søndag fandt en død mand i hans hjem i Blomsterparken i den østjyske by Langå. 

Den indledende efterforskning førte til anholdelsen af tre mænd, hvoraf to hurtigt blev løsladt igen. 

Den tredje mand var anholdt fra søndag eftermiddag til mandag eftermiddag, men er også nu løsladt.

‘Den retsmedicinske undersøgelse af den afdøde 68-årige blev foretaget mandag. Undersøgelsen viste ingen tegn på, at den afdøde skulle have været udsat for en forbrydelse,’ oplyser Østjyllands Politi.

SE OGSÅ: PRESSE-FOTOS.DK AFSLØRER: KRIGSMINISTER I ROCKERKLUB ANHOLDT FOR DRAGØR-DRABET

De pårørende er underrettet.

Østjyllands Politi har ikke yderligere kommentarer i sagen.