28. feb. 2023 - 17:18

40-ÅRIG MAND VOLDTOG SIN 12-ÅRIGE STEDDATTER ADSKILLIGE GANGE

ARKIVFOTO


En 40-årig mand skal nu i fængsel efter at have voldtaget sin 12-årige steddatter mindst 20 gange.

En dommer ved Retten i Holstebro har tirsdag idømt en 40-årig mand fire år og seks måneder fængsel for voldtægt af sin blot 12-årige steddatter.

‘Den 40-årige mand, der bor i en mindre vestjysk by, er dømt for i en periode på omkring et halvt år at have voldtaget sin steddatter minimum 20 gange. Pigen var 12 år, da overgrebene begyndte,’ oplyser Midt- og Vestjyllands Politi.

SE OGSÅ: MOR NÆGTER GROV VOLD MOD BABYER: JEG VAR BEKYMRET FOR DERES FAR

Manden blev ud over voldtægterne også fundet skyldig i uberettiget fotografering, blufærdighedskrænkelse og besiddelse af børnepornografisk materiale ved at have taget ni billeder af steddatteren, mens hun sov.

Billederne blev opbevaret på den 40-åriges mobil.

Han blev ud over fængselsstraffen også dømt til udvisning for bestandig.