07. jul. 2024 - 13:04

24-årig i retten efter dødsulykke: Sådan skete det




Søndag klokken 12 er den 24-årige mand ankommet til retten i Hillerød. Han er blandt andet sigtet for uagtsomt manddrab.

Anklageren har netop læst forløbet højt og det har vist sig, at den 24-årige mand kørte i en sort BMW og den nu afdøde mand kørte i en hvid BMW.

Begge kom kørende i meget høj fart, da de kørte om kap på strækningen.

Den 33-årige mistede herredømmet over sin bil og kørte over i den modsatte bane, hvor han kolliderede med børnefamilien.

Det skriver TV 2, der er til stede i retten.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Der er nu aflagt navneforbud i sagen og derfor vil de dræbte og den sigtede forblive anonyme.

Var i byen inden ulykken

Den 24-årige har indvilget i at svare på spørgsmål og komme med sin forklaring.

Han bekræfter i Retten i Hillerød, at han førte bilen og kørte ræs mod den 33-årige mand.

De havde begge været byen i København, men den sigtede benægter, at han har været påvirket af hverken alkohol eller stoffer på tidspunktet.

“Du er stiv”

Den 24-årige mand forklarer, at han forsøgte at tale sin ven fra at sætte sig bag rattet.

 “Du er stiv, sagde jeg til ham”, fortæller den unge mand. Men den 33-årige ville ikke lade sin ven køre bilen, fordi han skulle bruge den til arbejde dagen efter.

Ifølge den sigtedes forklaring, var det aldersforskellen, der gjorde, at han ikke kunne tale sin ven fra at sætte sig ind i bilen.

Nægter overhalinger

De to venner køre ud på motorvejen, hvor de når til Allerød, da den yngre mand mister den 33-åriges hvide BMW af syne.

Løb tilbage til den smadrede bil

Efter manden har mistet sin ven af syne, finder har bilerne, der er forulykkede, fortæller han.

Han ser sin vens bil og løber hen til den for at se til den 33-årige. Han forsøger at åbne døren, men kan ikke komme ind til sin ven, forklarer han. Han kan bare se den døde vens hånd.

“Jeg kan bare se hans hånd, og så bliver jeg rigtig bange”, lyder det fra den 24-årige.

Herefter løber han tilbage til sin egen bil, hvor han ringer til den 33-åriges bror.

Han ringer også til sin kæreste, som kommer ud til ulykkesstedet i en taxa. Her insisterer den 24-årige mand på at se sin ven, men det er ikke muligt.

Anholdt hos mor

Den 24-årige forklarer, at han ikke forsvinder med et samme. Han bliver stående ved ulykkesstedet og tager først afsted senere.

Han bliver anholdt hjemme hos sin mor.

Manden er meget berørt at hele situationen i retten og det kan mærkes, at han er både ked af det og presset. Han taler meget hurtigt, lyder det fra TV 2’s reporter.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Politiet er ankommet med flere patruljer, som er spredt over parkeringspladsen ved Retten i Hillerød.

150 i timen

Den unge mand er nu færdig med sin forklaring og anklageren skal nu fortælle, hvad vidnerne på stedet har forklaret

Opdateres…