08. sep. 2024 - 17:18

18-årig er kommet alvorligt til skade i ulykke med motocrossmaskine




En 18-årig mand er kommet alvorligt til skade i en færdselsulykke ved Farsø i Nordjylland.

Det skriver Nordjyske.

Manden kørte på en motocrossmaskine, da han blev påkørt af en personbil, skriver mediet.

– Den tilskadekomne har synlige brudskader og er kommet alvorligt til skade, siger Thomas Ottesen vagtchef ved Nordjyllands Politi til Nordjyske.

Ulykken skete, da den unge mand kørte ud på landevejen fra en markvej, lyder det.

Mandens pårørende er blevet underrettet.