Varde Kommune vil tilbyde 1700 mennesker psykologhjælp, efter en del af et større bøgetræ søndag eftermiddag væltede ned over tilskuerpladser og scene i forbindelse med et sommerspil i Arnbjerg.
De 1700 mennesker var tilskuere, skuespillere og frivillige i forbindelse med forestillingen.
Det oplyser Henning Haahr Pedersen, der er kommunaldirektør i Varde Kommune.
Ingen personer kom til skade i forbindelse med hændelsen. Samtlige tilstedeværende blev evakueret, få minutter inden træet væltede.