23. aug. 2024 - 7:48

14-årig dreng overfaldet af gruppe




En ung dreng har været udsat for en voldsom episode, hvor en gruppe har overfaldet, slået og sparket ham. En 16-årig dreng er blevet anholdt i sagen.

Overfaldet fandt sted tidligere på måneden og den 16-årige dreng er blevet fremstillet i grundlovsforhør torsdag eftermiddag.

Han er sigtet for at have væltet den 14-årige dreng og efterfølgende slået og sparket drengen.

Det fortæller Bo von Würden, der er efterforskningsleder på sagen hos Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, til TV 2 Øst.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Illustrationsfoto

“Han er sigtet for at have sparket benene væk under den 14-årige, da han forsøgte af løbe væk fra dem. Da han ligger ned, sparker og slår de den 14-årige adskillige gange”, siger Bo von Würden til mediet.

Alle involverede i sagen kender hinanden og er fra området. Den 16-årige er blevet varetægtsfængslet frem til den 3. september.

Drengen er tidligere straffet for vold.