Efter mange måneder med kontroverser kører Copenhagen Pride denne lørdag.
Det er LGBT+-miljøet, der står for Copenhagen Pride, som hylder mangfoldigheden og retten til at have sin egen identitet og sin egen seksualitet.
Copenhagen Pride er løbet af stablen årligt siden 1971.
I år har flere firmaer trukket deres støtte til Copenhagen Pride. Det er der flere årsager til, men den væsentligste er, at Copenhagen Pride har kædet deres begivenhed sammen med ofrene for krigen i Gaza.
Selve optoget ved Copenhagen Pride begynder ved Frederiksberg Rådhus og slutter på Rådhuspladsen ved Københavns Rådhus. Pladsen er i dagens anledning omdøbt til Pride Square, og den skal naturligvis iklædes alle regnbuens farver, således at den svarer til LGBT+-bevægelsens regnbuefarvede flag.
Copenhagen Pride-optoget kan give forstyrrelser i trafikken i Københavns Indre By.
Du kan se billeder fra begivenheden herunder: