Krydstogtskibet Disney Dream anløb søndag morgen havnen i Fredericia – og forlod byen mindre end et halvt døgn senere.
I alt 3500 gæster var ombord på skibet, da det anløb den jyske fæstningsby. Dertil kom flere af de kendte figurer fra Walt Disneys univers – bl.a. Mickey Mouse, Fedtmule og Andersine.
LÆS OGSÅ: Kæmpe-krydstogtskib lægger til i Fredericia
Ved havnen ventede en masse busser, der tog nogle af turisterne til seværdigheder i omegnen. Men der var også nogle af turisterne, der valgte at blive i Fredericia, der jo har en rig og forholdsvis dramatisk historie.
Disney Dream og de 3500 passagerer sejlede videre søndag eftermiddag.