11. aug. 2023 - 20:39

Krigsskib kommer hjem til Aarhus




Fredag klokken 14 blev besætningen modtaget og borgmesteren holdt en velkomst tale og bagefter holdt kommandørkaptajn Christian Thiesen, chefen på Esbern Snare, tale til borgmesteren og byen. 

Der blev udvekslet gaver. Aarhus overrakte et søkort til skibet, så det lettere kunne finde vej til Aarhus igen og Esbern Snare overrakte et afskudt granathylster fra skibets kanon, som er den største i den danske flåde.

”Det en glæde at få Esbern Snare ”hjem til Aarhus”. I en tid med krig og internationale spændinger i Europa, hvor Danmarks vigtigste grænser faktisk går til søs og ikke til lands – er det godt at se flådens splitflag vaje over Aarhus. Ved at holde åbent skib kan byens borgere og gæster få lejlighed til at komme helt tæt på skibet og dens besætning og blive opdateret på dens opgaver. Samtidig kan børn og unge måske blive inspireret til en karriere i forsvaret.”, siger Borgmester Jacob Bundsgaard.