12. aug. 2023 - 14:36

Fregatten HDMS Esbern Snare holder åbent hus




Fregatten Esbern Snare, som blev søsat i 2004 er den største type krigsskib i den danske flåde med sine 139 meter i længden og 20 meter i bredden. Fregatten er en flex-fregat og har et 900 kvadratmeter stort agterdæk, hvor der ud over 2 Lynx-helikopere også kan rummes 2 af Frømandskorpsets lynhurtige RHIB-både og diverse containere til udstyr og ekstra mandskab.

Skibets kanon på fordækket er den største i den danske flåde. Der ud over er fregatten bestykket med Harpoon missiler til overflademål på afstand og Sparrow missiler til luftmål som bl.a. fly. På fregattens sider er der monteret tunge maskingeværer til nærsikring af skibet.

Fregatten har 4 torpedorør til bekæmpelse af ubåde og en backup af yderligere 20 torpedoer, udtaler et besætningsmedlem til ONP’s udsendte.

Fregatten var oprindeligt tænkt at kunne bemandes fuldt ud af en besætning på 99 mand, men fregattens nuværende chef kommandørkaptajn Christian Thiesen, udtaler til Presse-fotos.dk’s udsendte at det har vist sig at være en del for lidt og at fregattens nu er beregnet til at være fuldt bemandet af 129 mand.

For tiden er fregatten udstyret til antiubådskrigsførelse.

Esbern Snare deltog bl.a. i 2013 i Operation Ocean Shield i Aden Bugten ud for Somalias kyst hvor den sammen med andre NATO-skibe jagtede pirater i området og forhindrede angreb på den civile søfart, hvilket tidligere havde medført en del gidseltagninger af skibes mandskab og erobring af civile fartøjer, med krav om løsepenge. En overgang havde Esbern Snare den fulde kommando over Operation Ocean Shield’s andre NATO-fartøjer, herunder amerikanske skibe. Amerikanerne var pænt imponerede over Esbern Snares formåen og kampkraft, og kaldte fregatten et krigsskib på steroider, bl.a. på grund af det fleksible agterdæk.

Frømandskorpset havde 20 mand og 2 RHIB-både om bord under Ocean Shield og de kom i ildkamp med somaliske pirater på Skif både. Det har medført dræbte og savnede, samt sårede pirater. Mest kendt er det at en pirat, som blev såret og fik sit ben sat af af fregattens kirurg, måtte tages til Danmark, da ingen lande i området ønskede at modtage ham og at der ikke inden fregattens deltagelse i Operation Ocean Shield var indgået aftaler med landene i området om at modtage evt. tilfangetagne pirater til retsforfølgelse mv.

Fregatten holder åbent hus lørdag og søndag 10-15 begge dage, hvor man kan få en rundtur på skibet og bl.a. få en snak om at søge ind i søværnet, som har mange forskellige typer stillinger. Bl.a. udtaler en af skibets officerer til ONP’s udsendte at der er mangel på mandskab i flåden og at der især mangler faguddannede teknikkere.

I 2007 adopterede Aarhus By fregatten og blev venskabsby for skibet. Det betyder jævnlige anløb for skibet i Aarhus, hvor det ankom i torsdags. Her blev det modtaget af Søværnets Tamburkorps. Tamburkorpset gik kl. 14 gennem den centrale del af byen fra DOKK1 til Rådhuspladsen, hvor det gav koncert frem til kl. 16

Fregatten holder åbent hus lørdag og søndag 10-15 begge dage, hvor man kan få en rundtur på skibet og bl.a. få en snak om at søge ind i søværnet, som har mange forskellige typer stillinger. Bl.a. udtaler en af skibets officerer til ONP’s udsendte, at der er mangel på mandskab i flåden og at der især mangler faguddannede teknikere. Fregatten Esbern Snare ligger på kajplads 129 i bassin 4 i Aarhus han og ikke som oprindeligt annonceret på kajplads 41 ved Inge Lehmanns Gade Aarhus C.