09. mar. 2024 - 9:25

Søren Pape Poulsens sidste rejse: Folk strømmer til domkirken




Den 2. marts fik den elskede viborgenser og tidligere statsministerkandidat for Det Konservative Folkeparti, Søren Pape Poulsen, en hjerneblødning. Lørdag er der fyldt med blomster og mennesker ved Viborg Domkirke, hvor der bliver gjort klar til sende Søren Pape Poulsen på den sidste rejse.

Ceremonien vil starte klokken 9, hvor dørene åbner til kirken. Klokken 11 går bisættelsen i gang og tre kvarter efter er det planen, at kisten bæres ud.

Herefter skal rustvognen rundt i Viborg, hvor den skal forbi nogle af de mest betydningsfulde adresser i byen.

Den vil gøre holdt ved Søren Pape Poulsens bopæl på Sct. Mogens Gade 3, politigården i Viborg, Energi Viborg Arena og Viborg Rådhus.

(Artiklen fortsætter billedet)

Parti og familie råder til ikke at komme med blomster

Både Det Konservative Folkeparti og Søren Papes familie har bedt folk om ikke at komme med blomster, men i stedet bruge pengene på at støtte Møltrup Optagelseshjem, hvor Søren Pape sad i bestyrelsen.

Møltrup Optagelseshjem er sted, hvor hjemløse mænd kan få en hverdag uden alkohol- og narkomisbrug.

Søren Pape Poulsen vil blive stedt til hvile på Bjerringbro Kirkegård.

Det er ikke kun i Viborg Domkirke, at folk er kommet for at sige farvel. Gennem hele ugen er der blevet lagt et hav af buketter ved Søren Papes Bolig.