Mangeårig vært på “Lykkehjulet” Bengt Burg er død i en alder af 77 år.
Det bekræfter hans søn over for Ekstra Bladet. Tv-værten gik bort 14. april.
Bengt Burg var blandt andet radiovært på P1 og P3 og tv-vært på flere forskellige primetime-programmer.
De fleste vil dog nok tænke på “Lykkehjulet”, når hans navn bliver nævnt.
I 1988 blev han kåret til Danmarks bedste radiovært. Året efter overtog han værtsrollen på Lykkehjulet og nåede at lave flere end 3000 programmer
Han var vært på det populære program frem til 2000.
LÆS OGSÅ: Filippa-sagen: Mand erkender delvis skyld i sag om bortført pige