20. aug. 2024 - 14:28

Janni og Karsten Ree: Modstridende meldinger om skilsmissen




Ægteskabet mellem Janni og Karsten Ree ser ud til at være på vej mod en afslutning, ifølge flere medier.

I følge EB udtaler Janni Ree at hun har anmodet om en skilsmisse i et brev til Karsten, hvor hun beder om at blive “sat fri.”
Det har dog ikke været muligt at få en kommentar fra hverken Janni eller Karsten Ree som endnu ikke har bekræftet den ellers sørgelige nyhed.

Se og Hør udtaler at det i stedet skulle være Karsten Ree, som har taget initiativ til skilsmissen, men denne version af nyheden er dog heller ikke blevet bekræftet af parret.

Ifølge deres oplysninger befinder Karsten sig i øjeblikket i Afrika, hvilket ikke gør kommunikationen mellem parterne nemmere.

De modstridende meldinger skaber forvirring omkring, hvad der præcist er sket mellem Janni og Karsten Ree, og offentligheden må derfor afvente en officiel udtalelse fra en af parterne for at få afklaret situationen.