17. jul. 2024 - 13:24

Dennis Knudsen dømt igen




Dennis Knudsen har igen været stillet over for en dommer og er nu blevet kendt skyldig i en sag, der frakender ham kørekortet

Retten i Næstved har netop frakendt kendisfrisør Dennis Knudsens sit kørekort efter en sag, hvor han har fået det afgørende klip.

Sagen tager udgangspunkt i en hændelse tilbage i 2022, hvor kendisfrisøren kom kørende ad en landevej, da han ikke bemærkede, at det skiftede til byzone.

“Jeg kommer kørende med 70 km/t. og når ikke at se, at den ændrer sig til 50 km/t., og så bliver jeg blitzet. I situationen var det ulogisk for mig, at det skiftede der,” har Dennis Knudsen fortalt Ekstra Bladet.

Tidligere har Dennis Knudsen fået to klip for at tale i mobiltelefon, mens han kørte, og derfor frakender retten nu hans kørekort i seks måneder.

Dennis Knudsen stod til at kunne generhverve sit kørekort den 23. august i år, efter han i juli sidste år blev kendt skyldig i at være gået amok ved Aarhus Færgehavn, da han ikke kunne komme ombord på Molslinjen.

Her fik han desuden også konfiskeret sin Audi Q7 til en værdi af 1,2 millioner kroner og blev idømt 40 dages betinget fængsel, men nu må kendisfrisøren altså vente seks måneder længere, før han kan få kørekortet igen.

Billedet er fra da Dennis Knudsen blev kendt skyldig i flere forseelse ved Aarhus Færgehavn i juli sidste år