Nordjyllands Politi har onsdag aften sat gang i en stor eftersøgning ved Grenen nord for Skagen. Her søger hundepatruljer, både og helikopter efter en tysk kvinde, hvis taske er blevet fundet ved middagstid.
Det oplyser politiet på Twitter.
Tasken indeholder genstande, som tilhører den tyske kvinde, som er 24 år. Politiet frygter, at kvinden er i nedtrykt tilstand, skriver de.
Helikopter og både søger i vandet mens hundepatruljerne leder efter kvinden til lands.
Hun beskrives som:
- Ca. 165 cm høj,
- almindelig af bygning
- brune øjne, mørkebrunt hår, bruger nogle gange briller.
Ring 114, hvis du kan hjælpe politiet.