07. mar. 2024 - 17:45

Redningsmandskabet haster til byggeplads: Alt spærret af




Torsdag eftermiddag er brandvæsnet, politiet, ambulancereddere og lægebil blevet kaldt ud en byggeplads, hvor der er blevet spærret helt af.

Byggepladsen ligger på Ruggårdsvej i Odense og der er mange udrykningskøretøjer på vejen og de ved de omkringliggende bygninger.

“Beboerne må hverken komme ind eller ud”, fortæller en person, der bor i en af bygningerne.

Fyns Politi skriver på X, at man er blevet kaldt ud til en melding om højderedning på byggepladsen, og der ikke er nogen fare for beboere i området.

Billeder fra stedet viser, at betjentene og redningsmandskabet er oppe i en af kranerne, men der er ikke kommet tilbagemelding om den pågældende persons tilstand.