15. dec. 2022 - 22:20

Nik og Jay koncert evakueret: Gulvet synker




Nik og Jay spiller torsdag aften koncert i Kulturværftet i Helsingør.

Koncerten er dog blevet midlertidigt afbrudt, meddeler B.T.

Det skyldes angiveligt, at gulvet skulle være ‘sunket’ ti centimeter – hvilket har været nok til at afbryde koncerten.

Det meldes at salen indtil videre er ryddet i ti minutter.

Kulturværftet fortæller til B.T., at de på nuværende tidspunkt ikke ved nærmere omkring, hvad der skulle være sket.

Opdateret:

B.T. meddeler nu, at koncerten er blevet aflyst.

B.T. har været i kontakt med en gæst fra koncerten:

“Der kom nogle løbende op til scenen sådan meget panisk og fik det hele til at stoppe. Og der troede vi faktisk alle sammen, at der var noget alvorligt galt. At nogen var blevet trampet på eller sådan noget. Men så fandt vi ud af, at det var gulvet, som var i stykker,” fortæller Frida Kaufmann, der er naturligvis er ærgerlig over koncertens bratte afslutning.

Billeder fra Kulturværftet: