24. aug. 2023 - 7:52

MINDEOPTOG FOR 50 HESTE FUNDET I MASSEGRAVE VED STUTTERI




Myndighederne har under en stor aktion onsdag fundet 50 nedgravede heste på et stutteri i Midtjylland. Nu har en stor gruppe mennesker holdt mindeoptog for de døde heste

Med gravemaskiner blev 50 heste onsdag gravet op af jorden ved stutteriet Viegård, der ligger ved den midtjyske by Skals.

Myndighederne var rykket ud til stutteriet efter igennem længere tid at have modtaget anmeldelser om mulige overtrædelser af dyreværnsloven.

Onsdag aften havde en stor gruppe af mennesker med lys og fakler nvalgt at møde op til et mindeoptog for hestene ved stutteriet.

“Omkring 150 mennesker er mødt op til et mindeoptog og for at holde 10 minutters stilhed for alle hestene, der blev fundet i massegrave,” oplyser Presse-fotos.dks udsendte.

Myndighederne tilså også tidligere onsdag 390 levende heste. Nogle af dem har været udsat for uforsvarlig behandling, oplyser myndighederne ifølge Ritzaus Bureau 

SE OGSÅ: 50 NEDGRAVEDE HESTE FUNDET VED STUTTERI