En større udrykning bestående af blandt andet en lang række ambulancer er rykket ud efter at have modtaget alarmopkald fra en omsorgshjem
Onsdag klokken 14.39 har Fyns Politi og brandvæsenet modtaget en anmeldelse om brand på Selleshøjvænget 1 i det sydlige Odense.
Her har Omsorgshjemmet Søndergaard adresse.
Ifølge den indledende anmeldelse er der tale om bygningsbrand, og derfor rykkede mindst fire ambulancer, en lægebil og politiet sammen med en række brandbiler ud til stedet.
(Artiklen fortsætter under billedet)
Ved ankomst til stedet kunne beredskabet konstatere tydelig røgudvikling og brand i omsorgshjemmets tag og satte derfor hurtigt røgdykkere ind for at foretage slukning.
Branden er omkring klokken 15.30 stadig i gang.
Presse-fotos.dk har forsøgt at få en kommentar fra Fyns Politi for at blive klogere på de nærmere omstændigheder herunder eventuel personskade, men politikredsen har ikke besvaret redaktionens henvendelser.
Presse-fotos.dk følger sagen …