Lørdag eftermiddag er politiet rykket ud til et boligkvarter, hvor man har spærret et større område. Flere betjente er på stedet og man er i gang med at undersøge en hændelse.
Kampklædte betjente er set i området omkring Motalavej i Korsør og flere kommer til.
Vidner til en alvorlig hændelse er blevet afhørt på stedet, men det er endnu uvist, hvorfor politiet er talstærkt til stede.
(Artiklen fortsætter under billedet)
Vidner på stedet fortæller, at flere personer er blevet stukket med kniv.
Der er angiveligt tale om en personer, der har overfaldet en person, som har stukket overfaldsmændene med en kniv.
Denne oplysning er dog ikke bekræftet af politiet, som kalder forholdet for ‘mistænkeligt’.
Det skriver Sydsjællands og Lolland Falsters Politi på X.
“Vi er i øjeblikket massivt til stede i området omkring Motalavej i Korsør i forbindelse med et mistænkeligt forhold”, lyder det i opslaget.
Politiet opfordrer alle i området til at følge betjentenes anvisninger på stedet.
Presse-fotos.dk følger sagen…