12. apr. 2024 - 21:02

Drama i København: Tre personer anholdt efter alvorlig hændelse




Betjente er netop skredet til anholdelse af tre personer i København, efter en alvorlig hændelse er foregået på Amager

Københavns Politi har fredag klokken 18.53 fået en anmeldelse af et røveri i Postparken i Kastrup på Amager.

Det bekræfter vagtchef ved politikredsen Jonathan Wald over for Presse-fotos.dk.

“Anmeldelsen har senere ført til, at vi har kunne foretage standsning af et køretøj på Langebro, hvor vi har anholdt tre personer, der er mistænkt for at stå bag røveriet,” siger vagtchefen.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Politiet er i gang med at undersøge den bil, som de anholdte sad i

Det er en mand, der er blevet udsat for røveriet af flere gerningsmand, men indtil videre vil Københavns Politi gerne holde kortene tæt til kroppen om forholdet.

“Af hensyn til den videre efterforskning vil vi på nuværende tidspunkt helst ikke ud med nærmere detaljer omkring røveriet,” siger Jonathan Wald.

Blandt andet derfor kan vagtchefen ikke fortælle, om det er en tilfældig mand, der er blevet udsat for røveri.

Jonathan Wald fastlår dog, at offeret i sagen ikke er kommet til skade.

Presse-fotos.dks udsendte til Langebro oplyser, at de anholdte er blevet ført væk iført politiets DNA-dragter.