Søndag aften er der udbrudt kraftig brand på en gård. Derfor er brandvæsnet og politiet hastet til stedet, hvorfra der er store røgskyer.
Branden blev anmeldt omkring klokken 13.48 søndag eftermiddag og mere end to timer senere er der fortsat stort opbud af udrykningskøretøjer på Steensgaard i Millinge, som ligger på Fyn.
Der er både personer og omkring 300 køer på adressen, hvor branden er brudt ud, fortæller Presse-fotos.dks udsendte på stedet.
(Artiklen fortsætter under billedet)
Vagtchefen hos Fyns Politi bekræfter, at der er både dyr og personer på adressen, men alle er uskadte.
“Vi ved endnu ikke, hvordan branden er opstået, men både personer og dyr på gården er ikke kommet noget til”, lyder det fra Peter Vestergaard, der er vagtchef hos Fyns Politi.
Brandvæsnet er i gang med at få styr på brand og røg og der er endnu ikke nogen tidshorisont for, hvornår arbejdet er afsluttet.