08. mar. 2024 - 16:52

Brand hos legendarisk butik på dansk ferieø




Der er netop udbrudt brand i et stråtækt hus, hvor en unik og kendt butik har adresse. Brandvæsenet er fremme i mindst fire køretøjer

Brandvæsenet er fredag eftermiddag ved 16-tiden til stede på Hovedgaden på øen Fanø i Vadehavet ud for Esbjerg.

Her er der indløbet meldinger om brand i et stråtækt hus på gaden.

Ifølge Presse-fotos.dks udsendte er der tale om butikken Toves Gavebod, der blandt andet sælger brugskunst til turisterne på øen.

“Flere brandbiler er fremme, og gaden er blevet afspærret. Der er ikke sket noget personskade, og beredskabet har branden under kontrol,” siger Presse-fotos.dks udsendte.

Billeder fra stedet viser, at branden er kommet under kontrol, før den har fået fat i hele bygningen.

Brandårsagen er på nuværende tidspunkt ikke kendt.