13. mar. 2024 - 16:26

13-årig dræbt: Teknikere gør fund i container




Siden fundet af den 13-årige pige, der mistede livet efter et brutalt overfald mandag aften, har politiet været i gang med en intens efterforskning. Flere private adresser er blevet ransaget og politiet har også haft afspærringer omkring Hjallerup Idrætscenter og fjernvarmeværket.

Siden den unge pige blev fundet ved fjernvarmeværket er en 17-årig dreng blevet anholdt. Drengen blev anholdt en time efter den 13-årige pige blev fundet.

Om tirsdagen blev han fremstillet i grundlovsforhør, hvor han blev sigtet for at have slået pigen med en knyttet hånd, voldtaget hende og slået hende med en mursten.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Politiet har længe arbejdet omkring fjernvarmeanlægget i Hjallerup.

Onsdag er der stadig teknikere og politi i området, hvor der både bliver udført tryghedsskabende arbejde, men teknikerne er fortsat i gang med at arbejde i byen.

Onsdag eftermiddag er har teknikerne gjort endnu et fund i en container, hvor den 13-årige pige blev dræbt.

Det skriver TV 2 Nord, der har en reporter på stedet omkring fjernvarmeanlægget.

Her har to teknikere netop fundet et part handsker i en container ved fjernvarmeanlægget.

Handskerne er nu blevet taget med til nærmere undersøgelse og teknikerne er på vej væk fra stedet.

Krisepsykolog: “Det er voldsomt, rigtig voldsomt

Tirsdag ankom krisepsykologen Claus Rønnow Pedersen fra Brønderslev Kommune som en del af kriseberedskabet.

Her uddeler krisepsykologen stor ros til lærere og pædagoger, som har taget hånd om eleverne på Hjallerup Skole.

“De gav børnene den tryghed, der skulle til”, lyder det fra krisepsykologen.  

Drabet på den 13-årige har rystet hele byen, og borgerne stod sammen for at mindes den unge pige.