08. mar. 2023 - 13:58

SE VIDEO: Dansker korsfæster sig selv i pikken




Den selverklærede kunster og provokatør Uwe Max Jensen korsfæstede onsdag eftermiddag sig selv i pikken.

Det lyder som det værste selvpineri, men kunstneren Uwe Max Jensen hamrede et søm gennem sin forhud og ind i en træbjælke.

Det gjorde han bevidst på kvindernes kampdag, mens han læste et feministisk manifest op.

Uwe Max Jensen læste efter at have banket et søm igennem sin forhud op fra Valerie Solanas radikal feministiske “SCUM manifest”, mens han stod “korsfæstet” til træbjælken.

Uwe Max Jensen udtaler følgende til TV2 Østjylland:

“Det er mere psykisk grænseoverskridende. Lige når det igennem huden, siger det som et kyllingeben, der knækker”.

Uwe Max Jensen har ydermere sagt, at han udfører sin optræden under navnet ‘MAND’.

“Kunstværket” blev opført i Galleri Vagn i Horsens, der er yderst glade for at byde kunstneren velkommen.

“Vi synes bare, at det er fedt for et lille lokalt galleri som os. Der skal være plads til alt muligt. Og alle mulige forskellige genre og events,” siger Nick Møller, der er gallerist for Galleri Vagn til TV2 Østjylland.

Uwe Max Jensen er kendt for andre bemærkelsesværdige og provokerende optrin. Han har f.eks. skidt og urineret på flere forskellige genstande, der efterfølgende er blevet betegnet som hærværk. Det har givet ham flere straffe.