Med en vis sandsynlighed hedder Danmarks statsminister efter tirsdagens folketingsvalg stadigvæk Mette Frederiksen (S).
I hvert fald står det klart, at den røde blok med snævreste margin fastholder sit flertal i Folketinget.
Partierne i den røde blok står tilsammen til 87 mandater, men dertil kan de lægge tre af de fire mandater fra Grønland og Færøerne. Og derfor er der tilsammen de 90 mandater, som det kræver, for at en regering ikke har et flertal imod sig.
De 87 mandater kommer i land ved, at Socialdemokratiet får 50 mandater (en fremgang på to), SF får 15 mandater (en fremgang på et mandat), Enhedslisten får ni mandater (en tilbagegang på fire mandater), Det radikale Venstre får syv mandater (en tilbagegang på ni mandater), mens Alternativet klarer at komme over spærregrænsen og endda får seks mandater (en fremgang på et mandat).
Dermed bliver der som udgangspunkt ikke brug for mandaterne fra tidligere statsminister Lars Løkke Rasmussens nye parti, Moderaterne, i forhold til statsministerposten.
De fik ganske vist et flot valg med 16 mandater, men de bliver ikke tungen på vægtskålen, sådan som de havde drømt om.
Ikke desto mindre kan Moderaterne muligvis godt få en nøglerolle alligevel. Mette Frederiksen havde på forhånd tilkendegivet, at hun gerne vil have en bredere regering i næste periode. Og i den forbindelse kan der måske blive brug for Moderaterne.
Også de Radikale havde inden valget sagt, at de nok støtter Mette Frederiksen – men at de ikke vil støtte endnu en et-parti regering.
LÆS OGSÅ: Se alle billederne: Folketingsvalg 2022
Alt i alt fik de borgerlige partier ikke et særlig godt valg. Men der var dog et par markante undtagelser.
Tidligere integrationsminister, Inger Støjberg, og hendes nye parti, Danmarksdemokraterne, står til at komme i Folketinget med 14 mandater.
Også Liberal Alliance kommer til at få 14 mandater efter dette valg. Det er en klar fremgang fra de fir mandater,, partiet fik ved valget i 2019.
Nye Borgerlige kunne desuden notere sig for en lille fremgang. De går fra fire til seks mandater.
Til gengæld tabte Venstre hele 20 mandater, og de må i den kommende folketingssamling nøjes med 23 mandater.
LÆS OGSÅ: Valg i Stubbekøbing: Hund ville også stemme
Det konservative Folkeparti stod længe i meningsmålingerne til en markant fremgang. Men de endte i stedet med en tilbagegang på to mandater – fra 12 til 10.
Desuden går Dansk Folkeparti tilbage med 11 mandater – fra 16 til fem – men da partiet på et tidspunkt lå til at komme under spærregrænsen, vil de nok være godt tilfredse med resultatet alligevel.
Endelig kom hverken Frie Grønne eller Kristendemokraterne i Folketinget. De fik henholdsvis 0,,9 og 0,5 procent af stemmerne, og de manglede dermed begge over en procent for at klare spærregrænsen.