25. feb. 2023 - 9:57

NEJ TAK til krig i Ukraine! Rørende billeder og video fra Hjørring




Fredag var det 1 år siden, at Putin gik i krig i Ukraine. Flere steder rundt om i landet er det blevet markeret med fakkeltog og sang. I Hjørring var ca. 200 personer samlet for at mindes dem som er blevet dræbt i krigen.

Folk har måtte flygte fra deres fædreland. Vi har set billeder i TV hvor forældre har deres børn på armen og måtte flygte ud af landet. Til et helt fremmed land, hvor de kan være sikre fra Putins missiler og bomber.

Selvom de er sikre her i Danmark og andre lande savner de stadig deres venner, deres familier og deres hjemland. Som en ukrainer sagde i Hjørring: “Jeg er i sikkerhed med min familie, men mentalt er jeg stadig i Ukraine. Danmark har taget rigtig godt imod os. Det vil jeg aldrig glemme”.

Kl. 16 startede det hele med en tale fra byrådspolitiker Jørgen Bing.

Derefter var det den ukrainske og herboende sangerinde Svitlana Yavorska-Horpyniuk der sang ukrainske sange, hvor flere måtte tørre en tåre væk fra kinden.

Anna Bulygina tog derefter over. Her fortalte hun hvordan hun var flygtet fra Putins bomber og missiler. Et rigtig stærkt vidnesbyrd, hvor hun flere gange måtte stoppe i talen, da det blev for meget for hende.

Der blev derefter tændt fakler og så var der 1 minuts stilhed. Man begyndte derefter at synge “Kringsat af fjender” og derefter blev den ukrainske nationalhymne spillet. Musikken blev spillet live af Mangfoldighedsband.

En rigtig stærk og rørende eftermiddag i Hjørring. Sammen med RIGTIG STÆRKE mennesker.