Militært samarbejde kompliceres, hvis Finland bliver Nato-land og Sverige holdes udenfor, siger statsminister.
Sveriges statsminister, Ulf Kristersson, advarer mod at lade Sverige stå udenfor og kun optage Finland som medlem af forsvarsalliancen Nato.
– Det vil være dårligt for Sverige, dårligt for vores nærområde, dårligt for Nato og for Sveriges evne til sammen med Finland at yde sikkerhed, samtidig med at vi har en krig i vores nærområde, siger han i et interview med Financial Times.
– Det meget tætte militære samarbejde mellem Sverige og Finland, inden vi er blevet medlemmer af Nato, vil i høj grad blive kompliceret, hvis vi adskilles som medlemslande, siger Kristersson.
Hidtil har Sverige og Finland fastholdt, at de ønsker at indtræde i Nato samtidig.
– Vi begyndte processen sammen, har gennemført den sammen, og vi vil fuldende den sammen, siger Kristersson.
Han tilføjer, at han håber på en godkendelse inden Nato-topmødet i Litauen til sommer.
Kristerssons finske kollega, Sanna Marin, advokerede også for en samtidig optagelse, da hun fredag talte på den årlige sikkerhedskonference i München. Her var de to nordiske landes ansøgninger om medlemskab et varmt emne.
– Det er i Natos interesse, at Sverige og Finland indtræder samtidig, sagde Marin i sin tale.
De to lande søgte i maj sidste år om at blive optaget i forsvarsalliancen efter i mange år at have foretrukket at holde sig neutrale.
Begge lande begrunder det med, at truslen mod dem er forværret efter Ruslands invasion af Ukraine i februar sidste år.
Alle Natos lande skal være enige om at optage nye medlemmer.
Tyrkiet har som det eneste af de nuværende 30 Nato-lande modsat sig især en svensk optagelse i alliancen. Det skyldes, at Sverige huser kurdiske grupper og enkeltpersoner, der af Tyrkiets regering betragtes som terrorister.