02. okt. 2022 - 9:30

De lokale kæmpere tog sejren ved Danmarks største MMA-event

Foto: Presse-fotos.dk


Det var en tæt pakket Dalum Hallen i Odense, da op mod tusind mennesker var samlet til MMA Galla i aftes. 10 kampe og 20 fightere på programmet. Publikum fik, hvad de kom efter og det var 2 danske sejre i aftenens to professionelle kampe. Aftenen igennem bød kampene på alt fra pointafgørelser, knockouts og submissions.

To fightere var i fokus før MMA Galla gik i gang, men flere af de unge fightere gjorde sig bemærket ved at give publikum nogle knockouts, som virkelig bliver husket.

MMA-kæmperen Bruce Ali satte sig selv i fokus, da han med et highkick ramte sin modstander på kæben og sendte ham i gulvet i første runde. Dommeren brød ind og stoppede kampen og den 26-årige kæmper kunne kravlede op på buret og fejrede sejren i ren eufori.

LÆS OGSÅ: SLÅSKAMP I BURET: DANMARKS STØRSTE MMA-EVENT ER KOMMET TIL ODENSE

Aftenens helt store sejr kom dog fra den professionelle MMA-kæmper Simon Seiler fra Odense indtog buret til aftenens anden sidste kamp. Simon Seiler havde fået en ny modstander på meget kort tid, så der var spænding og nervøsitet i luften, da den klokken lød for første runde.

Men Simon Seiler viste gode takter på benene og endnu bedre takter på gulvet mod den hollandske Marcelino Kemna. Kampen sluttede i sidste runde, hvor Simon Seiler vandt med et ‘rear neck choke’.

MMA-Galla er afholder 4-5 events om året, hvor formålet er at give fighterne støtte og anerkendelse, så de kan skabe en karriere i sporten.