Moderaterne og formand Lars Løkke Rasmussen (M) har opstillet seks principper for fremtidens boligskattesystem.
Det sker på et pressemøde på Christiansborg.
Men ændringer i boligskattesystemet skal først ske efter det folketingsvalg, der kommer efter det nuværende.
Indtil da skal der i stedet nedsættes en “forenklingskommission” til at se på boligskattesystemet, foreslår Moderaterne.
– Det skal ikke komme som en tyv om natten, siger Lars Løkke på pressemødet.
– Derfor er vores konkrete forslag, når og hvis vi efter et valg får styrke til at indtræde i en regering, at vi vil foreslå, at man nedsætter en forenklingskommission, som får i opdrag at komme med et konkret forslag til, hvordan en sådan model kan tilrettelægges, så den kan sættes i værk efter det næstfølgende folketingsvalg.