30. jan. 2026 - 12:36

Pandora-aktien stiger til vejrs oven på faldende sølvpris




Pandora-aktien er fredag flyvende, efter at prisen på sølv er faldet kraftigt.

Smykkeproducenten er oppe med næsten fem procent på fondsbørsen ved middagstid.

Når prisen på sølv rykker sig meget, smitter det typisk af på selskabets aktiekurs. Ædelmetallet er nemlig et af de mest anvendte af slagsen i Pandoras smykker.

Prisen på en række ædelmetaller – herunder sølv – har i den seneste periode været på himmelflugt. Næsten dagligt er der sat rekord.

Men siden torsdag er prisen på sølv faldet cirka 11 procent.