B.T. har været i kontakt med den filippinske politi vedrørende drabet på en 45-årig mand og hans kone onsdag aften i Filippinerne. Læs mere her.
Det filippinske politi bekræfter overfor B.T., at den danske mand i selskab men sin kone onsdag blev skudt og dræbt, da han var på vej væk fra politiets detention. De oplyser derudover, at den danske mand og hans kone havde forladt politistationen på motorcykel kort før de var blevet skudt.
“Da vi ankom til gerningsstedet fandt vi den danske mand beliggende fem meter fra hans kone,« siger efterforskeren til B.T.
Den danske mand blev ifølge de lokale myndigheder dræbt af skud i hoved og ryg.
Det filippinske politi oplyser, at de endnu ikke har fundet en gerningsmand, men vil fortsætte med at efterforske sagen.
Ifølge de filippinske medier, så var den danske mand og hans kone netop blevet løsladt fra fængslet, da de kort efter blev skudt. De var begge mistænkt for drabet på en mand, der var bror til borgmesteren i provinsen Negros Oriental.
Der skulle angiveligt tidligere havde været en konflikt mellem borgmesterens bror og den danske mand, skriver filippinske medier, der har fået informationen fra politiinspektør Roger Quijano.