Noget kunne tyde på, at kredsen af ledige voksede en lille smule i januar. Det vil i så fald være tredje måned i træk.
En tidlig indikator fra Danmarks Statistik viser, at der skulle være blevet 300 flere ledige i januar.
Indikatoren er ikke det samme som de officielle ledighedstal og bygger på et mindre datagrundlag. Derfor tager Danmarks Statistik også forbehold for, at der kan være en vis usikkerhed ved tallene.
Faktisk er stigningen i januar så lille, at den er inden for den margin af usikkerhed som Danmarks Statistik har angivet.
De officielle ledighedstal kommer en halv måned efter den tidlige indikator.
For december spåede indikatoren, at ledigheden ville stige med 2600. De officielle tal viste en stigning på 2700.
Det danske arbejdsmarked har de seneste år været historisk stærkt, og der er måned efter måned blevet sat rekord for, hvor mange der har været i arbejde.
– Det er vigtigt at slå fast, at fundamentet er solidt på trods af små revner, og arbejdsløsheden er fortsat enorm lav, skriver Ledernes cheføkonom, Niklas Praefke i en analyse af ledighedsindikatoren.
Som de fleste andre økonomer venter Niklas Praefke, at ledigheden kommer til at stige i 2023. Det kommer efter nogle år, hvor danske virksomheder har efterlyst arbejdskraft.
Men blot fordi ledigheden stiger, er det ikke ensbetydende med, at virksomhederne dermed får opfyldt deres behov, forklarer Niklas Praefke.
– Flere steder står virksomhederne fortsat i kø for at ansætte nye medarbejdere, og det mindsker stigningen i arbejdsløsheden, skriver han i sin analyse.
– Udfordringen er, at vi har kronisk mangel på en lang række kompetencer, som ikke uden videre kan erstattes af andre faggrupper.
– Eksempelvis kan den arbejdsløse murer ikke uden videre skifte murerskeen ud med en grydeske i morgen.
– Det gør også, at vi vil se erhvervslivet køre i forskellige tempo, hvor nogle fyrer, og andre hyrer.