Den Europæiske Centralbank (ECB) har på et rentemøde besluttet at fastholde indlånsrenten på 2,0 procent.
Det skriver centralbanken i en pressemeddelelse torsdag.
Det er fjerde rentemøde i træk, at ECB fastholder renten.
Inflationen har stabiliseret sig omkring centralbankens mål på 2,0 procent – og ECB forventer, at inflationen vil forblive stabil de kommende år.
Netop en inflation uden nævneværdige udsving taler for, at man vælger at fastholde den gældende rente.
Centralbanken forventer, at den gennemsnitlige inflation i eurozonen ender på 2,1 procent i 2025, og at den bliver 1,9 procent næste år, 1,8 procent i 2027 og 2,0 procent i 2028.
ECB er centralbank for de 20 lande, som har euroen som valuta.