30. okt. 2025 - 7:46

Netcompany-opkøb løfter omsætningen i tredje kvartal




Netcompanys regnskab for tredje kvartal markerer første gang, hvor opkøbet af bankdatavirksomheden SDC optræder i regnskabet.

Og bankdataforretningen – der nu hedder Netcompany Banking Services – fylder fra start en del i den samlede omsætning.

Derfor vokser Netcompanys omsætning da også med 34 procent i kvartalet sammenlignet med sidste år.

Den organiske vækst – hvor man ikke medregner opkøb og valutaeffekter – lød på 8,2 procent.

I forbindelse med regnskabet indsnævrer Netcompany sin hidtidige prognose for året fra tidligere at hedde mellem 5 og 10 procent og til de nuværende 6 til 8 procent.