28. sep. 2025 - 16:36

58-årig kvinde fløjet til Rigshospitalet efter ulykke i Sorø




En 58-årig kvinde er søndag fløjet til Rigshospitalet med lægehelikopter efter en trafikulykke i Sorø.

Man kan ikke udelukke alvorlige skader.

Det oplyser vagtchef ved Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi.

Ulykken drejer sig om to personbiler, der er kørt frontalt sammen i et venstresving.

Vedkommende i den modkørende personbil er lettere forslået, lyder det.