28. sep. 2025 - 16:16

Vildt soloridt fører Tadej Pogacar til ny VM-triumf




Tadej Pogacar vandt søndag VM-landevejsløbet i Rwanda efter et fornemt soloridt.

Det er andet år i træk, at den slovenske cykelrytter bliver verdensmester på landevej. Sidste år vandt han i schweiziske Zürich.

Tættest på Pogacar kom belgieren Remco Evenepoel, der blev toer og dermed tog sig af sølvet. På tredjepladsen endte ireren Ben Healy.

Mattias Skjelmose blev efter en god VM-præstation nummer fire, men den danske kaptajn var længe i spil til medaljerne.

Men på de sidste kilometer stak Healy afsted og kørte fra Skjelmose.