Regeringen har endnu ikke beviser for, hvem der står bag de droner, der de seneste dage har fløjet tæt på kritisk infrastruktur og militære anlæg i Danmark.
Men man behøver ikke kigge i retning af Rusland – hævder russerne i hvert fald selv.
Ruslands ambassadør i Danmark afviser i hvert fald i et skriftligt svar til Jyllands-Posten, at Rusland står bag nattens droneflyvninger.
– Den russiske side afviser bestemt de absurde spekulationer om involvering i hændelserne, lyder det blandt andet i svaret fra ambassaden.